Kontakt
Skoletjeneste - booking
Telefon: 20 60 26 58
E-mail: skoletjeneste@greve.dk
Eleverne skal i dette forløb dykke ned i historiske kilder om forstæderne og selv undersøge, hvilke drømme beboerne havde.
Klassetrin: 5.-7. klasse
Varighed: 90 minutters byvandring. Hele forløbet varer 6-8 lektioner inkl. arbejdet med kilder hjemme på skolen.
Pris: 350 kr.
Fag: Historie og dansk
Vi er tilbage i år 1945, da drømmen om det gode liv udenfor byen begynder at blive til virkelighed i Danmark. Omkring alle større byer i Danmark voksede forstæderne frem med deres genkendelige rækkehuse, parcelhuse og boligblokke.
Eleverne får adgang til kildesæt med erindringer, avisartikler og reklamer, der giver mulighed for at arbejde kildekritisk med forstadens stemmer.
Efter at have arbejdet med beretninger som kilder hjemme i klassen, så skal vi ud i forstadens byrum og undersøge de fysiske levn. Sammen med museets underviser går klassen på opdagelse og udforsker, hvorfor børnehaver, s-togs-linjer, cykelstier, idrætshaller og boligblokke er placeret, hvor de er.
Forløbet slutter af med, at eleverne hjemme på skolen skal producere deres egne beretninger, som kan fungere som kilder for eftertiden.
Eleverne kan med faglige begreber vurdere forskellige typer kilder om forstaden.
Eleverne får kendskab til forstædernes historie og kan redegøre for, hvad der er det særlige i deres eget forstadsområde.
Eleverne kan udarbejde et produkt, der kan fungere som elevernes egne historiske beretninger til eftertiden.
Del eleverne op i min. fire grupper og lad grupperne arbejde med de fire kildesæt.
Hent kildesæt "Gode store boliger til alle"
Hent kildesæt "Fritid og grønne områder"
Hent kildesæt "Sikker færdsel"
Hent kildesæt "Børneliv og institutioner"
Mødested ved byvandringen: Granhaugen, Greve Strandvej 71A, 2670 Greve
Husk stikordskort til fremlæggelserne.
Byvandringen har fire stop - et ved hvert af de fire forstadskendetegn. Elevgruppen, der har arbejdet med kendetegnet, fremlægger for resten af klassen, og museumsunderviseren fortæller om området.
Eleverne arbejder videre med deres egne fotos som kilder.