Kontakt
Skoletjeneste - booking
Telefon: 20 60 26 58
E-mail: skoletjeneste@greve.dk
Greve Museum har pyntet ekstra op til jul i museets faste interiørudstillinger. Her kan man se, hvordan man har fejret jul på en stor hedebogård fra starten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet.
Klassetrin: 0. - 5. klasse
Varighed: 90 minutter
Pris: Gratis i uge 48, 49, 50
Fag: Dansk, kristendomskundskab og historie
Hvordan fejrede familien jul på landet i gamle dage? Har man altid haft juletræ? Og hvad fik børnene i julegave? Undervisningsforløbet handler om den gamle jul på landet og fortæller om overgangen til juletræsjul omkring år 1900.
Undervisningen giver børnene indblik i bondens jul, vejrvarsler, tro og overtro til jul, julens gaver, julemad og kager, julestuerne og juletræets komme. Efter rundvisning vil der være en juleaktivitet for eleverne.
Eleverne kan på baggrund af udstillingen komme med eksempler på, hvordan livsvilkårene var på landet i 1800-tallet.
Eleverne kan give eksempler på, hvordan kristne traditioner blev fejret på landet i 1800-tallet.