The Julekalender
I julen 2026 kan du træde direkte ind i et af Danmarks mest elskede juleuniverser, når Greve Museum åbner en udstilling med kulisserne fra "The Julekalender".
Mange husker stadig de tre nisser Fritz, Hansi og Günther, Gertruds store kasse med julepynt, "æ mistelten" og de utallige udtryk, som har fundet vej ind i det danske sprog siden TV2 første gang sendte serien i december 1991.
I udstillingen kan du komme tæt på rekvisitter og kulisser fra det, man vel med rette kan kalde en kultklassiker af en julekalender, som generationer af danskere har grinet af, citeret og taget til sig. Uanset om du selv så serien, da den blev sendt første gang, eller om du har lært den at kende gennem familie og venner, venter der et gensyn med et univers fyldt med humor, nostalgi og julestemning.
Udstillingen åbner i løbet af november 2026. Den præcise åbningsdato offentliggøres senere.
Hold øje med Greve Museums hjemmeside og sociale medier, hvor vi løbende fortæller mere om udstillingen og annoncerer åbningsdatoen.
Det bliver bår' dæjligt!
Foto: Saks Film