Gå til hovedindhold

Udstillingsåbning I egne spor – billedvævede fortællinger

Hvordan ser ens egen fortælling ud, når det væves og formes i tråd? Vær med, når vi åbner De frie islæts nye særudstilling på Greve Museum.  

Agave ved Comosøen af Annette Nylev

I udstillingen I egne spor inviterer billedvævergruppen De frie islæt publikum ind i et mangfoldigt univers af større, vævede billedtæpper, hvor hvert værk fortæller sin egen historie.

Her har kunstnerne arbejdet helt frit – både i motiv, teknik og materialer. Resultatet spænder fra det genkendelige og fortællende til det poetiske, drømmende og abstrakte. I udstillingen mødes personlige spor, erfaringer og fantasier i de tekstile fortællinger.

Til åbningen kan du møde kunstnere bag udstillingen og høre dem fortælle om deres værker og historier. Der vil også være mulighed for at nyde et glas bobler og snacks i caféen.

Praktisk

Fredag den 6. marts kl. 15-16.30 på Greve Museum.

Det er gratis at deltage i udstillingsåbningen.

Om de frie islæt

De frie islæt består af 12 billedvævere, der sammen udforsker og udvikler det billedvævede udtryk. Gruppen udstillede i 2023 på Greve Museum med udstillingen I Hannah Ryggens fodspor, hvor de lod deres kunst inspirere af den norske billedvæver Hannah Ryggens værker.

Sidst opdateret: 16. februar 2026