Gå til hovedindhold

Strik en håndledsvarmer med perler

På denne workshop vil Laila Glienke guide dig gennem processen med at integrere perler i dit strikketøj.

Håndledsvarmer med perler

Bliver dine hænder kolde, når efterårets kulde indtræffer? Opdag, hvordan man håndterede kulden før i tiden med strikkede pulsvarmere, der har været en essentiel del af vintergarderoben gennem tiderne. 

Historisk perlestrikning

I 1800-tallet blev perlestrikning utrolig populært. Denne teknik blev brugt til at fremstille alt fra punge til tasker og var især elsket for de detaljerede perlemønstre, der prydede tøj og tilbehør. I mange kulturer blev perlestrikkede elementer en fast del af nationaldragter - herunder de kendte håndledsvarmere i den grønlandske kvindes nationaldragt. Denne udsmykningstradition med små glasperler var udbredt i hele Danmark fra 1800-tallet og til begyndelsen af 1900-tallet. 

Lær teknikken med Laila Glienke

På denne workshop vil Laila Glienke guide dig gennem processen med at integrere perler i dit strikketøj. Vi starter med en lille strikkeprøve for at få teknikken på plads, hvorefter vi går i gang med at strikke en håndledsvarmer. Du får mulighed for at færdiggøre projektet derhjemme. For at kunne deltage skal du blot have basale færdigheder i retstrikning med strømpepinde eller på rundpind med magic loop-teknikken. 

 

Praktiske oplysninger

Pris og materiale

For kun 360 kr. får du adgang til workshoppen plus et komplet strikkekit, der inkluderer garn, perler, perlenål og en strikkeopskrift. Du skal selv medbringe strømpepinde eller en lang rundpind til magic loop i str. 2. Ønsker du ekstra garn, perler og mønstre, kan du købe disse på workshoppen. 

Tid og sted

Tirsdag den 8. oktober kl. 17-20 på Greve Museum. 

Kurset finder sted efter museets lukketid. Ønsker du mad under workshoppen, kan du forudbestille en sandwich for ekstra 70 kr. – vælg mellem kylling eller hummus. Drikkevarer og kage kan købes på dagen. 

 

Køb billet

 

Sidst opdateret: 21. juni 2024