Gå til hovedindhold

Foredrag Hundige Strand Camping og byens nomader

Kom til et lokalhistorisk foredrag med Thomas Lasse Edlev, der fortæller om, hvordan teltlejrene opstod i Danmark med særligt fokus på Hundige Strand Camping.

Foredragsholder Thomas Lasse Edlev

Kom til et lokalhistorisk foredrag med Thomas Lasse Edlev, der fortæller om, hvordan teltlejrene opstod i Danmark med særligt fokus på Hundige Strand Camping. 

Midt i de brølende 1920'ere opstod i Danmark et forrygende friluftsliv eller ”lejrsport”, som det dengang hed. Folk strømmede ud af byen og slog telte op ved skov og strand. De blev døbt ”Byens nomader”, og mange af dem havde en særlig forkærlighed for Køge Bugt. Dét blev startskuddet til den danske campingtradition. 

Foredragsholder Thomas Lasse Edlevs bedsteforældre var blandt de første pionerer i lejrlivet. I 1926 var de med til at stifte Danmarks første lejrklub, der snart etablerede sig under navnet Hundige Strand Camping, og som siden voksede sig stor i form af Dansk Camping Union. 

Denne eftermiddag besøger han Greve Museum for at fortælle om livet i teltlejrene og det historiske friluftsliv. Thomas Lasse Edlev er nemlig aktuel med bogen ”Krøllede skæbner og uhørt danmarkshistorie”. Den fortæller om ”livet i landskabet fra fæstebonde til kratlusker”, herunder historien om dansk camping og friluftsliv. Thomas’ bog kan købes efter foredraget. 

Arrangementet er skabt i et samarbejde mellem Greve Lokalhistoriske Forening og Greve Museum.  

Praktisk information

Torsdag den 22. oktober kl. 16.00-18.00 på Greve Museum 

Pris:  

Medlemmer af Greve Lokalhistoriske Forening - 60 kr. pr. person 

Medlemmer af museumsklubben samt ledsagere - 60 kr. pr. person 

Alm. billet - 85 kr.  

Billetten inkluderer entré til museets udstillinger og en øl/vin/vand og chips. 

Billetter købes på forhånd via Greve Museum og kan ikke reserveres via GLFs hjemmeside. 

Sidst opdateret: 17. juli 2026