Gå til hovedindhold
For børn

Gys på gården – jagten på den magiske dragedukke

Traditionen tro slår Greve Museum dørene op til en omgang gys på gården i slutningen af oktober, hvor både børn og barnlige sjæle er velkomne.

Roelygter

Når de knirkende døre åbnes, kan I træde ind i det gamle stuehus og lytte til hårrejsende historier om overtro, mystiske væsener, giftige planter og meget mere. Gå på jagt efter den magiske dragedukke fra køkkenhaven, og prøv smadderulækre smagsprøver i caféen. I vores børneværksted kan børnene lave deres egne gammeldags roelygter.

Program

Rundvisning for børn i stuehuset: Kl. 11.15 og kl. 12.15

Værksted og smagsprøver: kl. 11-15

  • Lav gammeldags roelygter i børneværkstedet
  • Smag smadderulækre snacks i caféen. Her sælges også gyselig mad for både store og små monstre.

Entré

Børn: Aktivitetskort koster 30 kr. pr. barn.

Voksne: Almindelig entré til museet (60 kr.).

Børn op til 3 år: Gratis adgang.

 

Sidst opdateret: 1. august 2024