Gå til hovedindhold

Foredrag: Mordhistorier fra Greve

I slutningen af 1800-tallet bliver der begået to spektakulære mord på Hedeboegnen. Et på Kildebrønde Mark og et i Greve Landsby. Mordene bliver efterforske, og det viser sig, at ikke var ikke kun fryd og gammen ude på landet.

Hen mod juletid i december 1889 stod mølleren i Greve Landsby og så ud over markerne. Her fik han øje på en ung kvinde, der langsomt slæbte sig afsted henad Bækgårdsvej. Hun havde et tomt udtryk i ansigtet, og flere gange så han hende sætte sig i vejkanten, som om hun ikke magtede at gå længere…

En tidlig november morgen i 1877 var Niels Petersen, som så mange gange før, på vej ned til den nærliggende gård på Kildebrønde Mark for at se til sine gamle forældre. I den lille aftægtsbolig på gården, fandt han sin gamle far, men hans mor var ingen steder at finde. En eftersøgning gik i gang….

De to dramatiske begivenheder fortæller ikke kun noget om grusomme mord, men også fattigdom, svigt og ulykkelige skæbner. Retsdokumenterne, afhøringer og vidneforklaringer giver et fantastisk indblik i personlige fortællinger og sociale opbrud, og hvis du er blevet nysgerrig på, hvad det er for dramatiske historier, arkivleder Mikkel Stage har gravet frem, skal du bestille din billet til foredraget allerede nu.  

Praktiske oplysninger

Tid: 9. oktober kl. 16.30-18.00

Sted: Greve Museum, Bækgårdsvej 9 2670 Greve.

Pris: 85 kr.

Kaffe og kage kan købes før foredraget eller i pausen. 

Fotos: Gården Lærkevang, hvor det ene mord bliver begået. Ovenpå er politiets forbryderfotos af kvinder anklaget for manddrab og barnemord. Èn af kvinderne er morder i en af vores historier.

Sidst opdateret: 21. august 2025