Fællesspisning og foredrag Tilbage til rødderne
Hvad kan fortidens køkken lære os om at spise grønnere i dag? Greve Museum inviterer til Økomaddag med et inspirerende foredrag og en hyggelig fællesspisning, hvor vi går på opdagelse i dansk madkultur før og nu.
Seniorforsker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek er ekspert i dansk madhistorie og har et indgående kendskab til danske kogebøger fra 1600-tallet og frem til i dag. I foredraget fortæller hun om, hvordan vores madvaner og måltider har forandret sig gennem tiden, og om historierne bag nogle af de retter, vi i dag opfatter som klassisk dansk mad.
Vi ser også nærmere på, hvad vi kan lære af tidligere generationers køkken, når vi i dag gerne vil spise mere grønt, bruge sæsonens råvarer og mindske madspild.
Efter foredraget serverer vi frokost i museumscaféen. Caféansvarlig Nanna Madsen har sammensat en særlig menu med inspiration fra historiske opskrifter, nyfortolket med økologiske råvarer, sæsonens grøntsager og plantebaserede proteiner.
Dagens menu
Øllebrød
Variation af frikadeller serveret med kartofler, stuvet hvidkål og syltede rødbeder
Æblekage med flødeskum
Praktiske oplysninger
Tirsdag den 3. november kl. 11.00–13.30
Foredrag med Caroline Nyvang kl. 11.00–12.00 efterfulgt af frokost i museumscaféen
Sted: Greve Museum
Pris: 150 kr. Drikkevarer købes særskilt.
Billetten giver adgang til museets udstillinger samme dag.
Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig.
Arrangementet afholdes som en del af Økomaddag og er blevet muligt med økonomisk støtte fra Økologisk Landsforening.
Fotograf: Anders Rønne
Tid og sted
- 03. nov. 2026
- 11:00 -13:30
- Greve Museum, Bækgårdsvej 9, Greve
- 150 kr.