Gå til hovedindhold

Foredrag Klik dig ind i din egen historie

Har du nogensinde tænkt på, om der findes billeder af dit barndomshjem? Eller spor fra din skolegang gemt i arkiver og samlinger? I dag er svaret ofte ja.

Foredrag med Mikkel Stage

I de senere år har biblioteker og lokalarkiver digitaliseret store dele af deres materiale. Det betyder, at et rigt kildemateriale nu er tilgængeligt online – fotografier, film, aviser, erindringer og meget mere, som tilsammen kan give nye indblik i livet i Greve og omegn. 

Men hvor finder man det? Og hvordan kommer man i gang? 

Kom med til et inspirerende foredrag, hvor arkivar Mikkel Stage præsenterer nogle af de vigtigste digitale kilder til lokalhistorien – fra billedsamlinger og aviser til kort og fortællinger. Med udgangspunkt i eksempler fra Greve viser han, hvilke muligheder der findes, og hvordan materialet kan bruges til at blive klogere på både steder, mennesker og begivenheder i lokalområdet. 

Undervejs deler han gode historier fra Greve og giver et overblik over, hvordan du selv kan arbejde videre derhjemme. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, men arrangementet er først og fremmest en fælles introduktion til, hvordan du selv kan finde videre. 

Måske finder du: 

– et gammelt skolefoto fra din klasse 

– et luftfoto af din vej, før den blev udbygget 

– en avisartikel om en lokal begivenhed, du selv kan huske 

– billeder fra den lokale brugs, stationen eller stranden 

– eller spor efter mennesker og steder, du troede var glemt 

Praktisk information

Tid og sted: Onsdag den 13. maj kl. 16.30–18.00 på Greve Museum 

Pris: Alm. entrébillet til museet. Gratis for medlemmer af museumsklubben samt en gæst.  

Sidst opdateret: 7. april 2026