Bonderøvsdage
Fyld halm i dine kondisko og find din indre bonderøv frem, når Greve Museum slår portene op for et par skønne bonderøvsdage med masser af sjove aktiviteter.
![Tvillinger holder en sød lille kanin](/media/qc2lgypb/img_1635.jpg?rxy=0.5977443609022557,0.3119749517942318&width=800&height=530&v=1d9caa53df8cb30)
Programmet er spækket med alt, hvad bonderøvshjertet begærer, når Greve Museum inviterer til et par hyggelige familiedage i de smukke omgivelser på den gamle, stråtækte bondegård.
Kom og mød bieksperten, og se også hvordan man fletter en kurv.
I kan også kæle en nuttet kanin, deltage i kæphesteræs og gætte, hvor hønen skider på bingopladen.
I hørværstedet kan I prøve at bryde, skætte og hegle hør.
Vi hiver vaskebræt og zinkbaljer frem og pjasker løs, når vi holder en vaskeægte tøjvaskedag.
I madværkstedet står smagsprøver på syltemælk og fedtemadder klar til små bondeknøse og -piger, der vil hjælpe med at kærne smør.
I kan også lege sjove bonderøvslege eller lave flotte filtbolde af uld.
Den hyggelige museumscafé serverer lækker bondemad- og drikke. Denne dag er der tarteletter, frikadeller med rugbrød og pølsehorn på menuen. Caféen serverer også hjemmebagt kringle.
I er velkomne til at tage jeres egne madkurve med under armen. I kan nyde jeres madpakker udendørs ved museets bord-bænke sæt.
Praktisk information
Pris: Alle børn skal bruge et aktivitetskort, som koster 60 kr. pr. barn. Voksne køber alm. entré til museet (60 kr.).
Børn op til 3 år kommer gratis ind.
Aktiviteterne er udendørs, så tag tøj på efter vejret.
Alle aktiviteterne kan tilgås med barnevogn og i kørestol. Der er også adgang til puslefaciliteter på museet.
Tid og sted
- 09. aug. 2024 - 10. aug. 2024
- 11.00 -15.00
- Bækgårdsvej 9, Greve
- 60 kr.