Gå til hovedindhold

Historier fra Greve

Læs udvalgte historier om personer og steder

Indhold

    Historier fra Greve og omegn

    Sigrid og Tove Andersen var to af datidens helt skrappe iværksættere her i Greve. Det var nemlig ikke to helt almindelige kvinder, der i 1934 overtog Greve Badehotel og med hoteldrift, danseskole og Greves første biograf satte kulør på Greves bybillede.

    Greve Badehotel var opført i 1920erne ved standen. Hotellet omtales for første gang i Roskilde Avis i 1926: "Det nye Greve Strandhotel er nu åbnet og ligger idyllisk i Plantagen lige ved stranden ... Der er bygget en glimrende Badeanstalt og sørget for de Besøgendes Bekvemmelighed paa den bedste Maade".

    Grevinderne flytter ind

    Søstrene Sigrid og Tove Andersen overtog hotellet i 1934 af den daværende ejer Christian Ovesen. De første to år som forpagtere, derefter blev de ejere og direktører. De fik opført en anløbsbro, så turistbådene "Strandgreven" og "Klintekongen", der sejlede fra Kalvebod Brygge langs med Køge Bugt, kunne lægge til her. Folkeviddet døbte snart pigerne til "Grevinderne".

    Et område i udvikling

    På det tidspunkt var sommerhusene ved at brede sig langs med kysten. Greve kommune talte kun 2000 sjæle om vinteren, men om sommeren steg antallet til 30.000. Det myldrede af liv med de mange sommerhusgæster, badegæster og teltfolk. På hotellet havde man også pensionsgæster i de tre dobbeltværelser og syv enkeltværelser.

    Lokalt kulturhus præget af storbyen

    Badehotellet blev med søstrenes opfindsomhed et lokalt kulturhus. De lokale kom her for at få en dram eller en "halv kaffe" i krostuen, grundejerforeningerne holdt generalforsamlinger her, de "finere" kredse mødtes til bridgeaftener, men fremfor alt var det københavnerne, dem på pension og dem i de større sommerhuse, der satte stemningen.

    Fester som trækplaster

    Sigrid og Tove holdt masser af store fester. Selskaber på 20 bestilte rejer i trængsel. "Sommetider pillede vi 75 pund rejer om dagen, så vi var helt blå i hovedet". Det var undertiden direktørerne selv, der strøg rejerne. Således kunne man læse i Roskilde Dagblad den 27. maj 1935:

    "Der blev badet flittigt ved Stranden i går. Teltlejrene var stærkt befolket, Færdselen ad Vejen var stor, Hoteller og Udflugtssteder havde stort besøg i det dejlige Vejr. Frk. Sigrid Andersen fra Greve Badehotel var ude og stryge Rejer og fik 3 Pund".

    Oftest startede den ene af søstrene tidligt om morgenen for at tage motorcyklen til København og købe fisk og grøntsager. Som regel fik de dog rejer eller f.eks. seks kasser frisk hummer bragt fra Hundested.

    Det lokale sogneråd bakkede søstrene op. De gav tilladelse til, at man måtte holde åbent til klokken et om natten tre aftener om ugen, dog stærkt presset fordi en restauration i nabokommunen havde natåbent.

    Husorkester, kendte komikere og en Kinasal

    Det var især de mange forskelligartede fester, som søstrene fik arrangeret, der gik ry om og nogle skal nævnes her. Søstrene engagerede "solodanserinden Frøken Gurli Beck til at give opvisning i step", de fik et fast 'husorkester' og hele sommeren var der dansant og optræden ved kendte komikere. På torsdage var der "Gammeldags-aften", hvor man svingede til gamle toner.

    Søstrene indrettede en gammel lade som en 'Kinasal' med eksotiske malerier, og det var her de fleste fester foregik. Der var høstfest, hvor gæster og personale klædte sig ud i 'folkedragt', og der blev givet præmie for den bedste udklædning. Greve Badehotel blev kaldt "et samlingssted for beboerne langs den sydlige Riviera" og i Ekstrabladet i 1935 var omtalt "i aftes var der over 1000 mennesker, der i smukt Vejr var draget ud til Musikken på Greve Badehotel".

    Idérigdommen hos søstrene var uden ende Søstrene holdt hvert år en 'Brunefest', hvor en præmie gik til den med den lækreste brune lød, vinfest afholdtes også, i 1939 blev Miss Greve kåret, vinder blev "den lille henrivende Frøken Vivi Møller fra Greve Strand". Og Greves Mr. Smile blev kåret ved en stor fest ugen efter. Intet under at søstrene blev populære.

    Nogle af københavnerne var så faste stamgæster, at de ofte fortsatte festen udover den tilladte tid kl 1. Man rullede så gardinerne ned, satte sig på de store serveringsbakker, og kurede om kap hen ad dansegulvet. Til de store aftener mødte man op i festdres. Damerne i lange kjoler, og det var hummmer, laks og rejer der blev konsumeret. På Greve Museum har vi menukortene fra badehotellet, og det er spændende læsning. Især under krigen var her meget populært, for der var alt jo mørkelagt i København.

    "Vi skulle altid lukke ikke for sent. Men politiet var flinke. Men når de fleste gæster var gået, så var der stampublikummet tilbage, og så har jeg været ude for, at jeg tog en stol og sad og spillede harmonika, du kan tro der var gang i den. Det var bedre end det bedste show. Folk lavede selv underholdningen. Store fabriksejere fra København. Dengang havde folk jo råd til at betale", fortalte Sigrid.

    Foreningernes mødested

    Det blev efterhånden en skik, at lokale foreninger startede deres udflugter med at drikke morgenkaffe på badehotellet. Også de gamles udflugt, som sognerådet stod for, startede på Greve Badehotel. De forskellige landboklubber i Østsjælland holdt fællesspisning med madkurve. Blandt andre foreninger fra nær og fjern kan følgende nævnes: Bagermestrenes sangforening fra København, Foreningen af Sporvejsfunktionærer fra Valby, Glostrup Tennisklub. Det lokale vandværk og den lokale Sygeplejersekeforening holdt de årlige genreralforsamlinger på Badehotellet og ikke mindst 'torskegilderne' fandt sted hos Sigrid og Tove.

    Moderne marketingsstrategi var ikke fremmede for søstrene. Sigrid skrev rundt til samtlige kommunekontorer i Danmark og tilbød, at landets pensionister kunne komme på udflugt og indtage kaffe og hjemmelavet lagkage på badehotellet. "Der kom så mange busser med gamle, at vores faste gæster troede, det var et alderdomshjem, de var kommet til."

    I dag ligger badehotellet stadig på Greve Strandvej nr. 9. I 1993 overtog Alex Meyer stedet og det blev til Greve Strandkro.

    Tænk engang, i Greve ligger Danmarks ældste campingplads. Men det har ikke været uden problemer at være frontløber for campinglivet i Danmark. Så her fortæller Mikkel fra Greve Museum om glæder og intriger på Hundige Camping.

    Kender du Villa Olsbæk? Villa Olsbæk er en del af Greves kulturarv og ligger helt pragtfuldt ved Greves kyst. Villaen blev bygget af grosserer Bonne, også kendt som ”den tossede Københavner", der opkøbte de fleste strandlodder langs Greve strand. Mikkel fra Greve Museum fortæller her om "verdensmanden" Bonne.

    Har du nogensinde tænkt over, hvordan Granhaugen for enden af Greve Centervej fik sit navn? Vi har endnu engang været ude med arkivar Mikkel Hansen Stage for at lære mere om vores spændende lokalhistorie.

    Greve kommunes første rådhus

    Villa Granhaugen var en statelig bygning. Desværre findes den ikke mere ved stranden. Denne villa var ikke blot et smukt hus men havde også sin særlige historie, idet det fungerede som Greve kommunes første rådhus fra 1948 til 1958.

    Fabrikant Sven Bjørlow fortællerom sin far:
    "Min far, hans Oluf Bjørløw, der var nordmand og havde et stort garveri på Trekonersgade, ville have sig en sommervilla. Hans fabriksbestyrer, der selv havde købt sommerhus ved Greve Strand anbefalede meget en stor flot grund her. Min far og mor tog ned og så på stedet, og slog til. Far købte den store 2 tdr. land grund for 15 øre pr. kvadratalen. Og så skulle der bygges hus." Det var i 1919.

    En god ven arkitekt Albert Oppenheim tegnede huset og selvfølgelig skulle det være et norsk bjælkehus med græs på taget. Navnet Granhaugen skulle også vidne om beboernes herkomst. Al materialet blev kørt over Tåstrup og læsset over i blokvogne for at blive transporteret den sidste vej ad den sandede Gl. Køgevej.

    Huset blev møbleret meget smukt med gamle møbler og norske antikviteter, almuefade og messing, fra Oluf Bjørløvs side, han var af norsk bondeslægt.

    Det blev et stateligt hus i to etager, med overdækkede loggiaer og en sideudbygning med en stor pejsestue. Ovenpå var der 6 værelser. Desuden var der garage og en chauførlejlighed med 3 værelser i to særlige huse ved indkørslen. Tjenestefolkene havde man med hertil i sommerperioden. Det var de to unge piger og en chauffør. Familien boede på Skovbogårds allé i Valby, og når man boede ved stranden om sommeren, tog faren frem og tilbage hver dag. Man købte derfor ind i Valby. Fisk købte man derimod hos den lokale fisker Olsen, som man fik et særligt personligt forhold til da familien Bjørløws kokkepige blev gift med fiskerens søn.

    Og der var nok brug for hjælp i huset, for der blev holdt store frokoster med hummer, rejer og ål, og store middage for de mange gæster, der kom på besøg fra København og overnattede. Efter særlig store arrangementer kunne man have op til 20 liggende gæster. Sven Bjørløw og hans 3 år ældre bror tilbragte næsten alle deres ungdoms somre ved Greve Strand, fra den første sommer i 1921 til de solgte huser i 1942.

    Der var engang, hvor alle gårdejere i Greve ejede en bid af stranden langs Greves kyst. Strandlodderne blev solgt til Københavnere som sommerhusgrunde, men er siden tilbagekøbt af Greveborgere. I dag ejer beboere fra Greve Landsby en strandlod sammen ved Greve Strandvej.

    Sidst opdateret: 10. november 2021