Gå til hovedindhold

Udklipshedebo

Her på siden findes eksempler på tekstiler, der indeholder syteknikken udklipshedebo.

  • Tegnsprog

Indhold

    Knædug med baldyring, rudesyning, udklipshedebo og hvidsøm

    Baldyringsgrundene er bredt jævnt ud over lærredet og kantet med ranker og blade i fladsyning. Fyldningerne i baldyringsgrundene er enkle, idet de altovervejende består af buer, takker og hulgange. Øverst skimtes resterne af monogrammet AADD. De to blade over initialerne er i modsætning til resten af syningen fyldt med en hvidsømsgrund. Nederst før trendfletningen ses en bort i rudesyning med hjorte og stiliserede livstræer.

    Bemærk

    • at to af de kvadratiske grunde i den øverste bort og fire i den nederste bort er syet med udklipshedebo
    • at den nederste bort med rudesyning, H-hulsømme og trendfletning er af en anden stofkvalitet
    • at de broderede ranker og blade er udført med stor broderiteknisk sikkerhed, hvorimod mange af baldyringsgrundene ikke vidner om stor rutine
    • at området med monogrammet er tyndslidt, hvilket kunne tyde på, at gamle monogrammer er pillet op og nye syet ind

    Vuggelagen med baldyring og udklipshedebo

    Vuggelagenet har et midtermotiv i baldyring omkranset af fint slyngede blomsterranker i kontursting og fladsyning med prenede huller. Den samme type blomsterranke er brugt i sidemotiverne, men her er midten af blomsten syet i omvendt udklipshedebo. Den stilmæssige lighed mellem blomsterrankemotivet i midter- og sidemotiverne leder tanken hen på, om der oprindeligt har været en baldyringsgrund i sidemotiverne, som senere er skiftet ud med det udklippede motiv.

    Bemærk

    • at det indfældede stof har form som en otte-takket stjerne med udklipshedebo, hvor rummet mellem spidserne skiftevis er fyldt ud med knaphulssting og med et hedebohjul med takker
    • de tre små tungestingsblade i de to blomster yderst i hjørnerne
    • at der kun er to mønstre repræsenteret i baldyringsgrunden: bue med hulgang og tak samt bue med to takker. Det sidste mønster er sat sammen således, at de danner et samlet mønster af otte-takkede stjerner

    Pyntehåndklæde i udklipshedebo

    Syningen domineres af initialerne MOD, der er syet på en sjælden måde, idet bogstavernes form er klippet ud af stoffet, hvorefter bogstavhullerne er fyldt ud med et net af løse knaphulssting. Det har krævet stor dygtighed at fastholde bogstavernes form. MOD står for Mette Olsdatter. Vi ved ikke, om det er hende selv eller hendes mor, der er syersken jf. tekstil nr. 6.1 og 6.3.

    Bemærk

    • centrum af de tre af de fire rosetter i den brede øverste bort, hvor et lille stykke lærredsvævet ”stof” omkranset af knaphulssting er syet af garnet. Mon det er set andre steder?
    • at de fire øverste tværgående ”hulsømme” er rækker af baldyring
    • at den nederste ”hulsøm” i den brede bort er en sammensyning af de to stykker stof, som pyntehåndklædet består af. Sammensyningen består af buer syet på begge stykker stof, der er forbundet med en hulgang
    • at den købte frynse er syet til med små slyngesting, som ligner en hulsøm

    To kraver i omvendt udklipshedebo

    Begge kraver er komponeret af stof klippet ud til blade og rosetter bestående af mindre hedeboringe. På den ene krave er der i midten af bladet et aflangt hul fyldt ud med kniplingssyning. På den anden krave er bladet fyldt med tre huller med hulgang og ni prenede huller. I den ene kraves rosetter er hedeboringene fyldt med hulgang og picoter og har en hedeboring med hulgang som centrum. I den anden krave er ringene tomme. Her er centrum en cirkel af stof med hulgang i midten. De forskellige dele er i begge kraver samlet med rækker af åbne knaphulssting.

    Bemærk

    • langs begge kravers kant går et smalt lærredsbånd. På den ene krave danner båndet fem små løkker undervejs
    • den ene kraves yderkant, hvor et cirkelformet stykke stof med takker i kanten er klippet op i sektioner og afsluttet med hulgang samt buer med picoter
    • kravernes ens komposition med blade, rosetter og store ringe

    Krave i omvendt udklipshedebo

    Begrebet kniplingssyning træder her tydeligt frem. Det er den samme teknik, der bruges i udfyldningen af hullerne i udklipshedebo, men her er det kniplingssyningen, der binder kraven sammen. Kraven består af otte egebladsformede stykker stof vekslende med syv stykker af en anden bladform. Stykkerne er samlet med kniplingssyning i meget fin tråd. Et bændel udgør kravens inderkant. Langs kravens tungeformede kant er der bl.a. en række krydset hulgang. Den meget fine tråd gør, at kraven fremstår helt kniplingsagtig. Omvendt udklipshedebo og denne type kraver er antagelig syet i perioden 1850-1865.

    Bemærk

    • at de to typer blade først er broderet med udklipshedebo, derefter klippet ud og så samlet med kniplingssyning
    • den lille tak der er inde i hulgangene i de små blade
    • at der yderst er en smal syet knipling
    • at der mod halsen er et bændel

    Krave med udklipshedebo og syet blonde

    Kraven, der er fuld af detaljer, er domineret af to store tulipaner i siderne. Rundt om tulipanerne ses runde og ovale huller syet med hulgange og kryds. De ovale og kvadratiske huller omkring midten er udfyldt med hulgange med mange picoter. De enkelte motiver er bundet sammen af små ranker og blade syet med fladsyning. Blonden består af 34 halve rosetter samlet af syv hedeboringe med buer og udfyldt med takker og kryds. Kravens form og komposition tyder på, at der er tale om en krave fra omkring 1890.

    Bemærk

    • den retvinklede ramme af en enkelt og en dobbelt række kvadratiske baldyringhuller. Rækken er afsluttet fint ved forkanten
    • den udfyldte baldyringsrække i midten af kraven over den halve rose og de to kvadrater
    • langs indersiden af blonden en række skråbuer, der indikerer, at blonden er syet som en selvstændig enhed, som senere er syet til kraven
    • de mange hele og halve tungestingshjul

    Krave med udklipshedebo

    Kravens facon tyder på, at den er syet i perioden 1865-1880. Men sammenligner man det fine franske broderi under tulipanernes lancetformede blade, der er udført af en rutineret syerske med det mere usikre fladstingsbroderi mellem fx hullerne langs kanten, rejser sig spørgsmålet, om kraven kan være syet af flere syersker eller af samme syerske med års mellemrum. Midt på ryggen ses et stort rundt hul, der er fyldt med hedeboringe med takker i. Også dette afviger teknisk fra udfyldningen af de øvrige huller.

    Bemærk

    • de baldyringslignende kvadrater i tulipanerne. Der er stoppet over tråde spændt ud vandret og lodret, hvorefter hullerne er udfyldt, hvilket for et første øjekast kan forveksles med baldyring
    • at kraven hele vejen rundt er afsluttet med skråbuer, der i den yderste kant er forsynet med picoter
    • de mange udklippede former og forskellige teknikker, som tilsammen fremtræder som en stilforvirring

    Krave med udklipshedebo og syet blonde

    Mønsterkompositionen er frodig, vildtvoksende og stilmæssigt meget blandet. Syersken har boltret sig i alle de former for udfyldning af hullerne i udklipshedebo, hun har kunnet finde på. De mange rosetter består af runde, bladformede og hjerteformede huller med udfyldninger samt prenede huller. Kniplingssyningen består af hulgange, krydsede hulgange og takker til dels med picoter. Den syede blonde består af en række skråbuer og en række store ”hjul”. Inde i hjulene er syet en såkaldt ”edderkop”. Kraven er antagelig syet omkring 1900.

    Bemærk

    • at ringen i centrum af det dråbeformede hul i tulipanmotivet midt på kraven er syet i efter den øvrige udfyldning
    • i bladene på hver side af tulipanen samt i tre huller under de halve hjørnerosetter er der syet trenser på tværs, så udfyldningen minder om baldyring
    • de mange små prenede huller, der bruges som blomsterknopper samt i og ved blomsterranker
    • at hedebohjulene er syet sammen i en lang række, før de er syet på kraven

    Krave klippet af en særk og broderet med udklipshedebo

    Formen tyder på, at kraven er syet i midten af 1800-tallet. Mellem de ud-klippede blomster og halve rosetter er der ranker og blade med kontursting og fladsyning kombineret med prenede huller. Udfyldningerne er hovedsagelig skråbuer og hulgange. Kraven er kantet med en syet knipling, der består af 280 hedeboringe. Inde i ringene er syet en hulgang og tre takker, og udenpå en større tak, hvis trådender samler ringene til et hedebohjul af otte ringe.

    Bemærk

    • at ringen i centrum af det dråbeformede hul i tulipanmotivet midt på kraven er syet i efter den øvrige udfyldning
    • i bladene på hver side af tulipanen samt i tre huller under de halve hjørnerosetter er der syet trenser på tværs, så udfyldningen minder om baldyring
    • de mange små prenede huller, der bruges som blomsterknopper samt i og ved blomsterranker
    • at hedebohjulene er syet sammen i en lang række, før de er syet på kraven

    Krave med udklipshedebo

    Krave af fint hør med udklipshedebo og fransk broderi fra perioden 1910-1925. Denne krave er den yngste af alle de udstillede kraver. Den adskiller sig på flere måder fra bondekraven ovenfor og er antagelig syet ud fra mønsterforlæg fra firmaet Oehlenschlægers Eftf. Syningen i de udklippede huller er helt enkle hulgange, buer og takker udført med hørtråd. Her er store ligheder med bondekravens kniplingssyning men mangler helt dennes variationer. Det franske broderi er syet med merciseret bomuldstråd, som også er brugt til tungerne, der er syet med underriede tungesting. Kraven er syet af en rutineret syerske.

    Bemærk

    • at de store frodige motiver i ”hjørnerne” på særkekrave er erstattet med et stramt og roligt broderi
    • at designeren, som det ses af spidsovalerne, har ladet sig inspirere af de gamle syninger
    • at den gamle kraves ranker og blomster med prenede huller (se 10.7) er afløst af et stilrent tykt fransk broderi samt cirkelrunde huller med hulgang
    • at kniplingssyningen i kanten af den gamle krave er erstattet af præcise og smukt syede tunger

    Krave og serviet syet i udklipshedebo

    Kraven har store markante tunger, der er typiske for tiden omkring år 1900. Kravens større mønstre består af blad- og halvmåneformede huller, der er grupperet, så de danner blomster. Serviettens hovedmotiv er et større cirkelrundt hul omgivet af otte dråbeformede huller. Hullerne er i både krave og serviet fyldt med kniplingssyning. Kraven har dog langt større variation end servietten, der antagelig er 10-20 år yngre end kraven. Begge afsluttes af tunger med cirkelrunde huller i hver tunge.

    Bemærk

    • det smukt syede franske broderi i kraven, der i servietten er erstattet af jævnt syet fladsyning
    • at alle de 83 runde huller langs kravens kant er fyldt ud med ”edderkopper” og ikke som traditionelt med hulgange. I servietten ses både edderkopper og hulgange
    • at servietten kan være syet ud fra et mønster i et håndarbejdsblad, som i starten af 1900-tallet muliggjorde masseproduktion af udklipshedebo

    Afklippet særkekrave og flacon med udklipshedebo

    Kravens buede form repræsenterer en overgang fra de rektangulære særkekraver til de faconsyede kraver på borgerskabet dragter. Den er antagelig syet i perioden 1850-1865. Flaconens datering 1920 er formodentlig korrekt. Kraven er et eksempel på tidlig udklipshedebo udført i en stram komposition. De to tekstiler har umiddelbart mange lighedspunkter, men ved nærmere eftersyn er de ens former syet i forskellige teknikker.

    Bemærk

    • at kravens runde huller er syet med krydset hulgang og almindelig hulgang. Flaconens udfyldninger er almindelige hulgange
    • kravens tungeformede kant består af en hulgang og to rækker skråbuer, hvor flaconen kantes med to hulgange og en række almindelige buer med picoter
    • de seks picoter i dråbernes cirkler på kraven
    • at den lidt uregelmæssige placering af dråber i kravens kant kunne tyde på, at syersken ikke er rutineret i udklipshedebo
    Sidst opdateret: 6. november 2024