Rudesyning
Her på siden findes eksempler på tekstiler, der indeholder syteknikken rudesyning.
Skjorte med rudesyning på krave, manchetter og skuldre
Skuldermønstret er syet på finere stof end skjorten. Der er ikke mønster langs slidsen, mens der er en rudesyningsbort på hele det gennemgående skulderstykke. Mønstret er enkelt og består af otte-takkede stjerner, kryds og små kvadrater med ruder, som også kendes fra tællesyning. Borterne på kraven og manchetterne er identiske, og begge har i kanten en syet blonde, der består af tætte rækker af knaphulssting afsluttet med en række picoter.
Bemærk
- at der er meget mere broderi på undersiden af kraven, end der er på oversiden. Kraven er beregnet til at stå op i nakken
- de syede knapper ved halsen og på manchetterne. De består af en ring af tråde, som er oversyet med knaphulssting og forsynet med en trense til at sy knappen fast ved
- at slidsforstærkningen består af tråde spændt mellem de to sider og syet over som en meget enkel slynget hulsøm
- monogrammet med karakteristiske blå korssting
Pyntehåndklæde med tællesyning og rudesyning
Det er syet sammen af fire ens stykker stof, hvoraf det nederste kun er påsyet en købt frynse. Den øverste bort har et mønster af tre store kvadratiske felter udfyldt med en velkomponeret blanding af rude- og tællesyning. Den midterste bort i rudesyning indeholder det centrale motiv: to store løver og to koner omkring et livstræ. Over og under de to øverste hovedborter ses brede stoppede hulsømme omgivet af henholdsvis en smal stoppet hulsøm og en zig-zag hulsøm. Den nederste bort har et kryds som sit centrale motiv, og på hver side af den er en stiliseret blomsteropsats med fugle omkring.
Bemærk
- den midterste rudesyningsbort med alle de små tællesyningsmønstre, som syersken har fyldt tomme flader ud med
- de små, aflange huller i den nederste brede rude- syningsbort
- at monogrammet er syet med hulsting omkranset af korsstingsbroderi i blåt og rødt
- stjernerne i tællesyning i de smalle borter
Pyntehåndklæde med rudesyning
Her er tale om en meget stilren rudesyning. Mønstret er helt domineret af geometriske former og af forskellige fugle samt af livstræssymboler i form af blomsteropsatser. Syningen er inddelt i borter ved hjælp af H-hulsømme. Som noget atypisk er den øverste og den nederste bort kantet med H-hulsømme på siderne. Det er sjældent at se, og syersken har ikke kunnet eller ønsket at sy et hjørne men har stødt de lodrette hulsømme op til de vandrette. Hjørner i hulsømme blev først udviklet senere.
Bemærk
- at alle udfyldninger i motiverne er syet som stopninger eller består af stof bortset fra i de to øverste midterste blomster
- den øverste borts midterste blomst (tulipan), hvor bladene er syet i hvidsømsteknik
- at der i den øverste sektions nederste bort er syet trådkryds i blomst og blade
- den meget flotte og tætte trendfletning flettet af et grovere stof, som er syet til
Skjorte med hvidsøm på krave, skuldre og ærmer
Hvidsømmen er syet på et særskilt stykke stof og derefter monteret på skjorten. Der er små felter med rudesyning og korssting. Manchetterne er syet med bunde, hvor trådene ligger oven på stoffet i stedet for at være trukket ud som hvidsømsgrunde. Manchetterne afsluttes af en syet blonde med tætte rækker af knaphulssting. På skulderne ses kvadrater, der ligner rudesyning både i den lille blomst og mellem de to store blomster. Der dog tale om stolpesyning over hullerne som i baldyring.
Bemærk
- hvor rigt kraven er broderet på undersiden, hvilket tyder på opretstående krave
- de smalle, tætte rynkede stykker, som er holdt på plads med kædesting og smocksyning i overgangen fra de broderede skulderstykker til kraven
- at kvadratstingene, som ligger i kanten af slidsen, fortsætter rundt om bunden af slidsen, der er broderet som en syet blonde
- at monogrammet er syet med røde korssting i skiftende retninger
Pyntehåndklæde med rudesyning og tællesyning
Pyntehåndklædet er spændende, fordi det indeholder begyndende hvidsøm, hvor syersken endnu ikke har kastet sig ud i de svungne former. Mønstrene er enkle og geometriske. Den øverste bort indeholder eksperimenter med hvidsøm. I de øvrige borter indgår geometriske mønstre, blomsteropsatser og fugle syet i rude- syning og tællesyning. I borten under initialerne er der syet stjerner med tællesyning. Initialerne AHD er syet med korssting og henviser til Ane Hansdatter fra Kildebrønde. Hun blev født i 1820.
Bemærk
- at hovedborterne er omgivet af forskellige sæt stoppede hulsømme med en række kvadratsting på begge sider
- at mønstret i den øverste bort består af stjerner i rudesyning, der er anbragt i skrå linier, så de danner store kvadratiske felter. Inde i kvadraterne er der syet blomster med rudesyning og hvidsøm. Uden for kvadraterne ses blomsteropsatser i hvidsøm
- den påsyede købefrynse nederst
Pyntehåndklæde med rudesyning, hvidsøm og baldyring
Pyntehåndklædet viser en sjælden blanding af variationerne rudesyning, hvidsøm og baldyring. Broderiet, der er fyldt med interessante detaljer, breder sig over en meget stor del af det midterste stykke, og det er delt i fem borter adskilt med ti H-hulsømme. Borterne over og under borten med monogrammet indeholder såvel hvidsøms- som baldyringsgrunde foruden rudesyning. Det hele er omgivet af ranker med blade syet med kontursting og fladsyning. Pyntehåndklædet består af fire dele. Den udsyede del af pyntehåndklædet er foroven og forneden blevet forlænget med et stykke stof uden syninger. Derudover er der nederst tilsat et stykke lærred med en trendfletning.
Bemærk
- at der i vasen i midten af den nederste bort ses en forholdsvis sjælden hvidsømsgrund: stopning med trådkryds
- at monogrammet er syet inde i en bort med ren rudesyning. Selve monogrammets syning ligner dragværk
- tulipanerne i alle de brede borte
Knædug med dragværk, tællesyning og rudesyning
Knædugen består af tre stykker, der er syet sammen. Det øverste er blot et stykke lærred med initialerne B og D syet i korssting. Det midterste stykke lærred indeholder to borter. Den øverste er smal med rude- og tællesyning afgrænset af kvadrathulsømme foroven og forneden. Den brede bort, der udgør hovedmotivet, er syet i dragværk med slyngesting. Motivet er kronede svaner vekslende med blomsteropsatser og mindre fugle. Det nederste stykke består af en smal bort med geometrisk mønster i tællesyning samt en trendfletning.
Bemærk
- at i den øverste bort er motiverne i rudesting kastet i kanten med meget uens lange sting. Er det en del af mønsteret, eller er det dårlig syteknik?
- at de to sammensyninger er heksesting syet mellem de to stofkanter, så de ligner en zig-zag- hulsøm
- at mønsteret i dragværksborten ikke er centreret
- at det midterste bogstav i monogrammet er pillet op
Knædug i dragværk, tællesyning og rudesyning
Den brede bort er syet i dragværk med slyngesting. Motivet er en enkel vekslen mellem koner med hovedtøj og blomsteropsatser. Over og under dragværksborten er to smalle borter med tælle- og rudesyning. Over borterne ses et falmet rødt korsstingsmonogram med initialerne BID, årstallet 1839 og blomsteropsatser. Dragværksborten er syet nederst på et stykke stof, som er sømmet, før en åben trendfletning på et smalt stykke stof i samme kvalitet er syet til..
Bemærk
- at der er syet stikkesting omkring alle de små felter med rudesyning
- hvor tæt trådene i dragsværket er trukket ud til kanten
- at sammensyningen af stofstykkerne er syet som en slynget hulsøm, der er syet over en grovere tråd, der er spændt ud mellem de to stofstykker
- at der er trukket en tynd tråd omkring de små ”pletter” under de store blomster
Knædug med rudesyning og tællesyning
Knædugen har et enkelt mønster med kvadratiske felter syet med tællesyning. I felterne er der hjerter, stjerner og kvadrater syet med rude- og tællesyning. Broderiet er delt i borter med H-hulsømme. En løs trendfletning i grovere stof er syet til knædugen som en ”falsk” hulsøm, idet der er stoppet over en grov tråd, som er spændt ud mellem de to stykker stof.
Bemærk
- hvordan syersken har fabuleret med tælle- og rudesyningsmønstre i de mange små kvadrater på skrå, som er dannet af karakteristiske skrå rækker af tællesyning
- hvordan nogle af rudesyningsfelterne er omgivet af en række stikkesting, mens andre ikke er det
- at monogrammet er syet i både røde og blå korssting med krone flankeret af hjorte og haner oven over
- at syningen er udført af en meget øvet syerske. Syningen er afleveret sammen med tekstil nr. 6.2 og 8.4 og har ligesom disse været vist på udstillingen Folkelige Broderier i slutningen af 1950erne
Knædug med rudesyning
Broderiet er et eksempel på en meget stilren rudesyning med tre borter adskilt af hulsømme. Den øverste er en slynget hulsøm, de øvrige H-hulsømme. Den midterste bort har fem vaser med blomster. På hver side af den midterste står der to modsatstillede fugle med en lille blomst i vase ovenover. I den øverste bort ses parstillede haner med tulipaner imellem. I den nederste bort ses parstillede hjorte med to typer blomsteropsatser.
Bemærk
- hvordan trådkryds er anvendt i blomsterne for at skabe ”liv” i den lidt stive syning
- hvordan syersken har valgt at afslutte den brede bort ved at halvere den lille stjernelignende blomst frem for at sy så meget som muligt, sådan som det oftest ses i dragværk
- at det er gået galt for syersken i den midterste tulipan i den øverste bort. Hun har klippet forkert og været nødt til at reparere stoffet
- at det indsyede årstal og monogram angiver såvel ejerens initialer som syningens alder
Knædug med hvidsøm og rudesyning
Syningen er anbragt i en forholdsvis smal bort nederst på knædugen med en slynget hulsøm på hver side. I borten mellem hulsømmene ses ranker med blomster og blade. Knædugen indeholder såvel rene netgrunde, rosengrunde, stoppede grunde som grunde med korssting. Nederst er en trendfletning af grovere stof syet til med små kastesting. Knædugen er forsynet med årstallet 1834 og initialerne KID, der er syet med rudesyning og omgivet af ranker og blade syet med kædesting og fladsting.
Bemærk
- at blomsternes ranker er syet af hhv. enkelte rækker kædesting og brede kontursting
- hvor fint syersken har brugt tungesting i den nederste kant og videre ud til siderne i de to rudesyningsgrunde i begge sider af knædugen
- at trendfletningen er en afsluttet bort med ramme omkring
- at broderiet indeholder initialerne KID, hvilket antageligt står for Kirsten Jens Datter
Håndklæde med hvidsøm og rudesyning
Tekstilet er samlet af tre borter, hvoraf de to nederste er af samme stofkvalitet og det øverste af en lidt finere kvalitet. Alle tre dele må være syet af samme syerske, idet der er stor ensartethed i syningen, hvilket bl.a. kan ses på den måde kædestingene støder op til hinanden i de buede former, og ved at det er den samme hvidsømsgrund, der går igen. Hvad der ikke kan ses her på udstillingen, er ensartetheden på syningernes bagside.
Bemærk
- at H-hulsømmene i øverste stykke og de dobbelte rækker kvadratsting med trådudtræk på nederste stykke næsten har samme udtryk
- at syersken ikke har prøvet at skjule sammensyningerne
- hvordan grundene i den midterste bort er syet uden om blomsterbladene og ikke indeni
- heksestingene mellem de to rækker kædesting i yderkanten af rosetterne i det øverste stykke, der gentages i bølgelinierne i de to smalle borter og i yderkanten af de to blomster i siderne i den nederste bort
Knædug med baldyring, rudesyning, udklipshedebo og hvidsøm
Baldyringsgrundene er bredt jævnt ud over lærredet og kantet med ranker og blade i fladsyning. Fyldningerne i baldyringsgrundene er enkle, idet de altovervejende består af buer, takker og hulgange. Øverst skimtes resterne af monogrammet AADD. De to blade over initialerne er i modsætning til resten af syningen fyldt med en hvidsømsgrund. Nederst før trendfletningen ses en bort i rudesyning med hjorte og stiliserede livstræer.
Bemærk
- at to af de kvadratiske grunde i den øverste bort og fire i den nederste bort er syet med udklipshedebo
- at den nederste bort med rudesyning, H-hulsømme og trendfletning er af en anden stofkvalitet
- at de broderede ranker og blade er udført med stor broderiteknisk sikkerhed, hvorimod mange af baldyringsgrundene ikke vidner om stor rutine
- at området med monogrammet er tyndslidt, hvilket kunne tyde på, at gamle monogrammer er pillet op og nye syet ind
Krave med hvidsøm og rudesyning pillet af en særk
Blomsterne er syet med enkelte eller dobbelte rækker af kædesting og fyldt med grunde med korssting eller rudesyning. I midten ses to små blomster syet med tungesting og kædesting. Den brede blonde er syet med tætte rækker af knaphulssting. Ind i mellem er lavet små huller, som danner stjerneformede eller kvadratiske mønstre. Kravens form og syning peger på, at kraven er lavet i tiåret 1810-1820. Kraven er karakteris-tisk for hvidsøm og udført af en meget rutineret syerske.
Bemærk
- den stoppede hulsøm, hvis gennembrudte mønster kun anes, da kraven er syet i dobbelt stof
- at den lodrette blonde langs kravens ender er syet først, den vandrette blonde nederst er syet sidst. Bagefter er der syet en smal blonde omkring hele kraven
- hvor fint blonden mod halsen slutter nøjagtig i kanten af H-hulsømmen øverst
- at der i hjørnerne på kravens underside er broderet blomster i hvidsøm suppleret med en lænkehulsøm langs hele kanten
Stolpestykker med hvidsøm og rudesyning
Stolpestykker findes altid i par og blev brugt til at binde fast på stolperne på stolpeskabet med røde silkebånd. De er særegne for hedeboegnen. De to stykker er ens bortset fra monogram og årstal. Øverst er en syet blonde afsluttet med takker med picoter. Monogrammet er syet i rudesyning. Den centrale bort indeholder typiske blomstermotiver med hvidsømsgrunde omkranset af to rækker kædesting. Nederst er påsat en købefrynse.
Bemærk
- den meget smukke fladsyning
- at syersken har nok ærgret sig over, at ”G”et i monogrammet ikke rigtig er lykkedes
- at stoffet er bevaret inde i tal og bogstaver med undtagelse af tre af hullerne i alle de lodrette linier i tal og bogstaver, som i stedet er fyldt ud med slyngestin
- at syersken har søgt at skabe ”liv” i den store blomst øverst i hvidsømsmønsteret ved at sy både stopning og trækkesting i de øverste tre blade, hvor de nederste to blade kun er syet med trækkesting
