Hvidsøm
Her på siden findes eksempler på tekstiler, der indeholder syteknikken hvidsøm.
Skjorte med hvidsøm på krave, skuldre og ærmer
Hvidsømmen er syet på et særskilt stykke stof og derefter monteret på skjorten. Der er små felter med rudesyning og korssting. Manchetterne er syet med bunde, hvor trådene ligger oven på stoffet i stedet for at være trukket ud som hvidsømsgrunde. Manchetterne afsluttes af en syet blonde med tætte rækker af knaphulssting. På skulderne ses kvadrater, der ligner rudesyning både i den lille blomst og mellem de to store blomster. Der dog tale om stolpesyning over hullerne som i baldyring.
Bemærk
- hvor rigt kraven er broderet på undersiden, hvilket tyder på opretstående krave
- de smalle, tætte rynkede stykker, som er holdt på plads med kædesting og smocksyning i overgangen fra de broderede skulderstykker til kraven
- at kvadratstingene, som ligger i kanten af slidsen, fortsætter rundt om bunden af slidsen, der er broderet som en syet blonde
- at monogrammet er syet med røde korssting i skiftende retninger
Pyntehåndklæde med rudesyning og tællesyning
Pyntehåndklædet er spændende, fordi det indeholder begyndende hvidsøm, hvor syersken endnu ikke har kastet sig ud i de svungne former. Mønstrene er enkle og geometriske. Den øverste bort indeholder eksperimenter med hvidsøm. I de øvrige borter indgår geometriske mønstre, blomsteropsatser og fugle syet i rude- syning og tællesyning. I borten under initialerne er der syet stjerner med tællesyning. Initialerne AHD er syet med korssting og henviser til Ane Hansdatter fra Kildebrønde. Hun blev født i 1820.
Bemærk
- at hovedborterne er omgivet af forskellige sæt stoppede hulsømme med en række kvadratsting på begge sider
- at mønstret i den øverste bort består af stjerner i rudesyning, der er anbragt i skrå linier, så de danner store kvadratiske felter. Inde i kvadraterne er der syet blomster med rudesyning og hvidsøm. Uden for kvadraterne ses blomsteropsatser i hvidsøm
- den påsyede købefrynse nederst
Pyntehåndklæde med rudesyning, hvidsøm og baldyring
Pyntehåndklædet viser en sjælden blanding af variationerne rudesyning, hvidsøm og baldyring. Broderiet, der er fyldt med interessante detaljer, breder sig over en meget stor del af det midterste stykke, og det er delt i fem borter adskilt med ti H-hulsømme. Borterne over og under borten med monogrammet indeholder såvel hvidsøms- som baldyringsgrunde foruden rudesyning. Det hele er omgivet af ranker med blade syet med kontursting og fladsyning. Pyntehåndklædet består af fire dele. Den udsyede del af pyntehåndklædet er foroven og forneden blevet forlænget med et stykke stof uden syninger. Derudover er der nederst tilsat et stykke lærred med en trendfletning.
Bemærk
- at der i vasen i midten af den nederste bort ses en forholdsvis sjælden hvidsømsgrund: stopning med trådkryds
- at monogrammet er syet inde i en bort med ren rudesyning. Selve monogrammets syning ligner dragværk
- tulipanerne i alle de brede borte
Knædug med hvidsøm og rudesyning
Syningen er anbragt i en forholdsvis smal bort nederst på knædugen med en slynget hulsøm på hver side. I borten mellem hulsømmene ses ranker med blomster og blade. Knædugen indeholder såvel rene netgrunde, rosengrunde, stoppede grunde som grunde med korssting. Nederst er en trendfletning af grovere stof syet til med små kastesting. Knædugen er forsynet med årstallet 1834 og initialerne KID, der er syet med rudesyning og omgivet af ranker og blade syet med kædesting og fladsting.
Bemærk
- at blomsternes ranker er syet af hhv. enkelte rækker kædesting og brede kontursting
- hvor fint syersken har brugt tungesting i den nederste kant og videre ud til siderne i de to rudesyningsgrunde i begge sider af knædugen
- at trendfletningen er en afsluttet bort med ramme omkring
- at broderiet indeholder initialerne KID, hvilket antageligt står for Kirsten Jens Datter
Håndklæde med hvidsøm og rudesyning
Tekstilet er samlet af tre borter, hvoraf de to nederste er af samme stofkvalitet og det øverste af en lidt finere kvalitet. Alle tre dele må være syet af samme syerske, idet der er stor ensartethed i syningen, hvilket bl.a. kan ses på den måde kædestingene støder op til hinanden i de buede former, og ved at det er den samme hvidsømsgrund, der går igen. Hvad der ikke kan ses her på udstillingen, er ensartetheden på syningernes bagside.
Bemærk
- at H-hulsømmene i øverste stykke og de dobbelte rækker kvadratsting med trådudtræk på nederste stykke næsten har samme udtryk
- at syersken ikke har prøvet at skjule sammensyningerne
- hvordan grundene i den midterste bort er syet uden om blomsterbladene og ikke indeni
- heksestingene mellem de to rækker kædesting i yderkanten af rosetterne i det øverste stykke, der gentages i bølgelinierne i de to smalle borter og i yderkanten af de to blomster i siderne i den nederste bort
Pyntehåndklæde med hvidsøm
Pyntehåndklædet er atypisk, idet de kædesting, der sædvanligvis omgiver hvidsømsgrundene, her er erstattet af kontursting og fladsyning syet med så tyk tråd, at syningen ligner fransk broderi. Også formerne af hvidsømsgrundene på de tre centrale motiver i de tre øverste borter og den nederste bort er specielle til forskel fra de mindre motiver og hele midtersektionens mere traditionelle blomster og granatæbler.
Bemærk
- hvordan tællesyning og fladsyning bruges til blomster i nogle af de store hvidsømsgrunde
- at de tre store syede felter er indrammet af henholdsvis fire og to rækker H-hulsømme, hvilket er med til at danne ro i den svulmende syning
- at der nederst er tilsat en købefrynse i form af en åben blonde vævet af løst spundet bomuld
- at monogrammerne syet i rudesyning henviser til mor og søn nemlig til Ane Nielsdatter, der blev født i 1813, og hendes søn Niels Olsen, født i 1836
Knædug med baldyring, rudesyning, udklipshedebo og hvidsøm
Baldyringsgrundene er bredt jævnt ud over lærredet og kantet med ranker og blade i fladsyning. Fyldningerne i baldyringsgrundene er enkle, idet de altovervejende består af buer, takker og hulgange. Øverst skimtes resterne af monogrammet AADD. De to blade over initialerne er i modsætning til resten af syningen fyldt med en hvidsømsgrund. Nederst før trendfletningen ses en bort i rudesyning med hjorte og stiliserede livstræer.
Bemærk
- at to af de kvadratiske grunde i den øverste bort og fire i den nederste bort er syet med udklipshedebo
- at den nederste bort med rudesyning, H-hulsømme og trendfletning er af en anden stofkvalitet
- at de broderede ranker og blade er udført med stor broderiteknisk sikkerhed, hvorimod mange af baldyringsgrundene ikke vidner om stor rutine
- at området med monogrammet er tyndslidt, hvilket kunne tyde på, at gamle monogrammer er pillet op og nye syet ind
Krave med hvidsøm og rudesyning pillet af en særk
Blomsterne er syet med enkelte eller dobbelte rækker af kædesting og fyldt med grunde med korssting eller rudesyning. I midten ses to små blomster syet med tungesting og kædesting. Den brede blonde er syet med tætte rækker af knaphulssting. Ind i mellem er lavet små huller, som danner stjerneformede eller kvadratiske mønstre. Kravens form og syning peger på, at kraven er lavet i tiåret 1810-1820. Kraven er karakteris-tisk for hvidsøm og udført af en meget rutineret syerske.
Bemærk
- den stoppede hulsøm, hvis gennembrudte mønster kun anes, da kraven er syet i dobbelt stof
- at den lodrette blonde langs kravens ender er syet først, den vandrette blonde nederst er syet sidst. Bagefter er der syet en smal blonde omkring hele kraven
- hvor fint blonden mod halsen slutter nøjagtig i kanten af H-hulsømmen øverst
- at der i hjørnerne på kravens underside er broderet blomster i hvidsøm suppleret med en lænkehulsøm langs hele kanten
Krave i hvidsøm med syet blonde
Kraven er pillet af en særk. Hvidsømssyningen er delt ind i to parallelle borter med en smal lænkehulsøm imellem. Når grundene som her i de yderste blomster er syet oven på stoffet, kaldes de bunde. Alle de øvrige grunde er syet med udtræk og korssting. I den nederste smalle bort er blomsterne syet med fladsyning, kontursting og kædesting uden grunde. Den syede blonde er meget tæt og fast. Den er syet med knaphulssting i lange rækker med kvadratiske huller, der danner mønstrene. Kraven er et karakteristisk eksempel på en krave fra omkring 1815 syet af en rutineret syerske.
Bemærk
- at de tre rækker lænke-hulsøm ligger parallelt og ikke er fortsat op langs kravens ender
- at der på bagsiden er et hjørnemotiv i hvidsøm med et stykke lænke-hulsøm broderet kun i hjørnebroderiets bredde
- de små kædestingsblomster i centrum af den smalle borts otte-bladede blomster
- tulipanmotivet i den smalle broderede bort
Stolpestykker med hvidsøm og rudesyning
Stolpestykker findes altid i par og blev brugt til at binde fast på stolperne på stolpeskabet med røde silkebånd. De er særegne for hedeboegnen. De to stykker er ens bortset fra monogram og årstal. Øverst er en syet blonde afsluttet med takker med picoter. Monogrammet er syet i rudesyning. Den centrale bort indeholder typiske blomstermotiver med hvidsømsgrunde omkranset af to rækker kædesting. Nederst er påsat en købefrynse.
Bemærk
- den meget smukke fladsyning
- at syersken har nok ærgret sig over, at ”G”et i monogrammet ikke rigtig er lykkedes
- at stoffet er bevaret inde i tal og bogstaver med undtagelse af tre af hullerne i alle de lodrette linier i tal og bogstaver, som i stedet er fyldt ud med slyngestin
- at syersken har søgt at skabe ”liv” i den store blomst øverst i hvidsømsmønsteret ved at sy både stopning og trækkesting i de øverste tre blade, hvor de nederste to blade kun er syet med trækkesting
