Dragværk
Her på siden findes eksempler på tekstiler, der indeholder syteknikken dragværk.
Pyntehåndklæde med dragværk og trendfletning
Pyntehåndklædet er meget stilrent og består af et langt stykke stof med tre borter suppleret med to borter, der er syet til foroven. Den øverste tilsyede bort er identisk med den tredje bort. Motiverne i borterne er typiske med modstillede heste, hjorte, fugle, stjerner samt et livstræ. Mellem nogle af borterne ses kvadrathulsømme. Nederst er der en meget åben trendfletning, der er lavet i tre-fletning. Trendfletningen er lavet for sig selv og syet på bagefter.
Bemærk
- at mønsteret i de to smalle borter, der består af kvadrater og en stjerne, som gentages, er direkte omsat fra tællesyning
- at den nederste bort som den eneste afvigelse fra pyntehåndklædets øvrige borter har nogle trådspænd i bortens træer
- at trendfletningen er syet til, selvom der tilsyneladende er brugt samme stofkvalitet
- at der under den øverste bort er mærker og huller i stoffet, efter at et monogram er fjernet
Pyntehåndklæde med dragværk
Der er tre borter fordelt ned over det meget enkle pyntehåndklæde. I den øverste bort ses to fugle mellem en række træer. I denne bort er der ud over slyngesting anvendt stoppesting til at frembringe zig-zag-mønstret over og under rækken med træer og fugle. I den øverste bort er brugt trækkesyning i cirkler til at fremhæve de markante blade eller frugter i træernes kroner. Mellem de to øverste borter er der desuden syet monogram og årstal i en krans med blomsteropsats på hver side i røde korssting.
Bemærk
- i midterste bort de specielle dyremotiver: dobbeltfuglen og hesteforkroppen
- at alle borterne er omgivet af en kvadrathulsøm
- at der i alle tre borter er arbejdet med kombinationen af slyngesting og stoppesting
- at i den nederste bort er de to yderborter syet med stoppesting, hvis syretning får borterne til at ligne de halve tællesyningsstjerner, som kendes fra den tidligste hedebosyning
Knædug med dragværk
Navnet knædug stammer fra, at dette tekstil blev hængt over den stang (”knæ”), der hang over ovnen til at tørre sokker mv. på. Dragværket er syet udelukkende med slyngesting og fremstår her helt i sit grundprincip med udfyldning af de felter, der udgør motiverne. Motiverne er to løver, der ligger med hovederne vendt mod hinanden. Mellem dem er der en blomsteropsats, to fugle og stjerner. Ude i siderne er det interessant at iagttage, hvordan der er forskel på mønstrene. Syersken har i venstre side spejlvendt fugl og blomst fra midtermotivet, men har droppet bortens symmetri i højre side. Hovedmotivet er indrammet af to ens zig-zag-borter, der selv indrammes af en slynget zig-zag hulsøm.
Bemærk
- det næsten usynlige monogram i falmet, rød korssting uden krans eller anden fremhævning
- at i siderne er trådene trukket ud til ægkanten, hvor de er klippet af
- at trendfletningen er flettet på et bredere stykke stof, som er sømmet smalt og bukket om, så det passer i bredden
- at trendfletningen er syet til knædugen med vandrette grensting
Knædug med dragværk, tællesyning og rudesyning
Knædugen består af tre stykker, der er syet sammen. Det øverste er blot et stykke lærred med initialerne B og D syet i korssting. Det midterste stykke lærred indeholder to borter. Den øverste er smal med rude- og tællesyning afgrænset af kvadrathulsømme foroven og forneden. Den brede bort, der udgør hovedmotivet, er syet i dragværk med slyngesting. Motivet er kronede svaner vekslende med blomsteropsatser og mindre fugle. Det nederste stykke består af en smal bort med geometrisk mønster i tællesyning samt en trendfletning.
Bemærk
- at i den øverste bort er motiverne i rudesting kastet i kanten med meget uens lange sting. Er det en del af mønsteret, eller er det dårlig syteknik?
- at de to sammensyninger er heksesting syet mellem de to stofkanter, så de ligner en zig-zag- hulsøm
- at mønsteret i dragværksborten ikke er centreret
- at det midterste bogstav i monogrammet er pillet op
Knædug i dragværk, tællesyning og rudesyning
Den brede bort er syet i dragværk med slyngesting. Motivet er en enkel vekslen mellem koner med hovedtøj og blomsteropsatser. Over og under dragværksborten er to smalle borter med tælle- og rudesyning. Over borterne ses et falmet rødt korsstingsmonogram med initialerne BID, årstallet 1839 og blomsteropsatser. Dragværksborten er syet nederst på et stykke stof, som er sømmet, før en åben trendfletning på et smalt stykke stof i samme kvalitet er syet til..
Bemærk
- at der er syet stikkesting omkring alle de små felter med rudesyning
- hvor tæt trådene i dragsværket er trukket ud til kanten
- at sammensyningen af stofstykkerne er syet som en slynget hulsøm, der er syet over en grovere tråd, der er spændt ud mellem de to stofstykker
- at der er trukket en tynd tråd omkring de små ”pletter” under de store blomster
Knædug med dragværk
Dragværk er en af de ældste former for udtrækssyning. Den er karakteriseret ved, at tråde trækkes ud i hele lærredets bredde. I dette dragværk er anvendt slyngesting uden variationer til at sy de to modstillede haner med en person på ryggen, tre blomsteropsatser og fire duer, der vender væk fra midten. Det er uvist, om syersken har lagt en betydning i brugen af motiverne. Mange af de motiver, der anvendes i dragværk og rudesyning, kendes fra såvel den kristne som andre religioners symbolik.
Bemærk
- at syersken gentager midtermotivet, som ikke fuldføres i siderne. Det er karakteristisk for dragværk, at syersken ikke talte op, hvor mange felter der var til disposition, og så tilpassede mønstret
- at der er kastet omkring de afklippede tråde i siderne med et enkelt sting i hvert hul
- at monogrammet er syet med hulsting omkranset af korsstingsbroderi i blåt og rødt
- at der øverst og nederst er syet en stikhulsøm til at holde på de afklippede tråde. Begge simple afslutninger været solide nok til at tåle vask og brug
