Baldyring
Her på siden findes eksempler på tekstiler, der indeholder syteknikken baldyring.
Pyntehåndklæde med rudesyning, hvidsøm og baldyring
Pyntehåndklædet viser en sjælden blanding af variationerne rudesyning, hvidsøm og baldyring. Broderiet, der er fyldt med interessante detaljer, breder sig over en meget stor del af det midterste stykke, og det er delt i fem borter adskilt med ti H-hulsømme. Borterne over og under borten med monogrammet indeholder såvel hvidsøms- som baldyringsgrunde foruden rudesyning. Det hele er omgivet af ranker med blade syet med kontursting og fladsyning. Pyntehåndklædet består af fire dele. Den udsyede del af pyntehåndklædet er foroven og forneden blevet forlænget med et stykke stof uden syninger. Derudover er der nederst tilsat et stykke lærred med en trendfletning.
Bemærk
- at der i vasen i midten af den nederste bort ses en forholdsvis sjælden hvidsømsgrund: stopning med trådkryds
- at monogrammet er syet inde i en bort med ren rudesyning. Selve monogrammets syning ligner dragværk
- tulipanerne i alle de brede borte
Skjorte med baldyring på krave, skuldre og manchetter
Det gennemgående skulderstykke er syet med baldyring på et separat stykke lærred og derefter syet på skjorten, hvor det slutter fint mod halsen. Mønstret består af blomster, ranker og blade med baldyringsgrunde og prenede huller, der ligger symmetrisk om midten på krave og manchetter. Manchetterne er besat med en smal syet blonde bestående af flere rækker buer med en enkelt hulgang og afsluttet med picoter.
Bemærk
- at læggene øverst på skulderen er holdt på plads med bagsting og knuder
- den syede knap, der sidder på kraven. Den består af en ring syet med knaphulssting og i midten det klassiske kryds, der bruges til at fæstne knappen på tøjet med
- at broderiet træder tydeligt frem, selvom der er tale om et gennembrudt broderi, der har stof på bagsiden
- at broderiet på kraven er anbragt på oversiden, hvilket tyder på, at kraven ikke er beregnet til at stå op men til at ligge ud over vest og trøje
Pyntehåndklæde med udklipshedebo og baldyring
De to variationer indgår i et fint samspil. Broderiet fordeler sig i en bred bort foroven og en smallere nederst. Den øverste bort er inddelt i flere borter ved hjælp af H-hulsømme og kvadrathulsømme. De to smalle borter har en række af tulipanlignende blomster syet i udklips- hedebo. I den nederste bort dominerer baldyring, men udklipshedebo indgår i bladene, der er placeret yderst i hjørnerne. Der er syet en købt frynse nederst på pyntehåndklædet. Monogrammet henviser til Maren Andersdatter født 1834 i Karlslunde.
Bemærk
- slægtskabet og kontrasten mellem baldyring og udklipshedebo
- hvordan de to ens tulipan-borter er fyldt ud med prenede huller og udklippede huller med et trådkryds
- hedeboringene med kniplingssyning i de udklippede blade omkring rosetterne under initialerne og i de to tulipaner i hjørnerne
- effekten af den spinkle hulgang i den fyldige marguerit-lignende blomst midt i nederste bort
Pyntehåndklæde med baldyring
Den meget varierede baldyringssyning fordeler sig med tre borter over og tre borter under de omkransede initialer samt en bred bort nederst. Pyntehåndklædets oprindelige ejer har antagelig været Kirsten Jens Datter (KID), som blev født i 1817 i Tune og gift i Tune omkring 1847, hvor baldyring var på sit højeste. Men vi ved ikke, om Kirsten selv har syet det. Der er tale om en meget øvet og dygtig syerske. Det var formentlig stykker som dette, der inspirerede arkitekterne Bindesbøll, von Rosen og Nyrop til deres senere mønstre til hedebosyning.
Bemærk
- de mange forskellige måder baldyringsgrundenes huller er udfyldt på
- de mange forskellige måder de hele eller halve marguerit-agtige blomst er syet på
- at de traditionelle korsstingsbogstaver ligger til grund for monogrammet i prenede huller
- at ”J” er ”I” i monogrammet
- den udbredte brug af prenede huller i ranker med blomster og blade
Knædug med baldyring, rudesyning, udklipshedebo og hvidsøm
Baldyringsgrundene er bredt jævnt ud over lærredet og kantet med ranker og blade i fladsyning. Fyldningerne i baldyringsgrundene er enkle, idet de altovervejende består af buer, takker og hulgange. Øverst skimtes resterne af monogrammet AADD. De to blade over initialerne er i modsætning til resten af syningen fyldt med en hvidsømsgrund. Nederst før trendfletningen ses en bort i rudesyning med hjorte og stiliserede livstræer.
Bemærk
- at to af de kvadratiske grunde i den øverste bort og fire i den nederste bort er syet med udklipshedebo
- at den nederste bort med rudesyning, H-hulsømme og trendfletning er af en anden stofkvalitet
- at de broderede ranker og blade er udført med stor broderiteknisk sikkerhed, hvorimod mange af baldyringsgrundene ikke vidner om stor rutine
- at området med monogrammet er tyndslidt, hvilket kunne tyde på, at gamle monogrammer er pillet op og nye syet ind
Vuggelagen med baldyring og udklipshedebo
Vuggelagenet har et midtermotiv i baldyring omkranset af fint slyngede blomsterranker i kontursting og fladsyning med prenede huller. Den samme type blomsterranke er brugt i sidemotiverne, men her er midten af blomsten syet i omvendt udklipshedebo. Den stilmæssige lighed mellem blomsterrankemotivet i midter- og sidemotiverne leder tanken hen på, om der oprindeligt har været en baldyringsgrund i sidemotiverne, som senere er skiftet ud med det udklippede motiv.
Bemærk
- at det indfældede stof har form som en otte-takket stjerne med udklipshedebo, hvor rummet mellem spidserne skiftevis er fyldt ud med knaphulssting og med et hedebohjul med takker
- de tre små tungestingsblade i de to blomster yderst i hjørnerne
- at der kun er to mønstre repræsenteret i baldyringsgrunden: bue med hulgang og tak samt bue med to takker. Det sidste mønster er sat sammen således, at de danner et samlet mønster af otte-takkede stjerner
Krave med baldyringsbroderi og syet blonde
Kraven kan være klippet af en særk og derefter sømmet smalt. Broderiet består af en stor granatæbleformet baldyring i hvert hjørne. Kvadraterne i baldyringen er forholdsvis små og udfyldt med kryds og tungestingshjul. Mellem granatæblerne er der syet en blomst med fladsyning og slyngesting samt to bladformerede motiver med hvidsømsgrund med korssting på skrå, prenede huller og fladsyning. Den syede blonde består af tætte rækker af knaphulssting, og mønstret opstår af de små huller i rækkerne.
Bemærk
- de tre kvadratiske felter i rudesyning i hjørnemotivet som er med til at markere et skarpt hjørne
- den slyngede hulsøm langs hele kravens syning. Traditionelt var hulsømmene syet i vandrette linier uden hjørner
- de utallige picoter på de yderste buer
- at kraven muligvis er ændret undervejs, idet blonden øjensynlig er taget fra en anden krave og syet til denne med lange kastesting, som ses på vrangen
Baldyringskrave med syet blonde og indsat udklipshedebo
Kraven har siddet på en særk og er klippet op for at få en bedre pasform. Kraven er et godt eksempel på een form for baldyringskrave og viser en stor variation i udfyldning af kvadraternes huller. De to kvadratiske felter i hjørnerne i den inderste bort er kniplingssyning, som vi kender fra udklipshedebo.
Bemærk
- at de firbladede blomster i den inderste baldyring mod stoffet består af fire takker, hvor knaphulsstingene alle mødes i midten
- at mange huller er udfyldt med cirkler med trådspænd og cirkler, der kun er fæstnet fire steder. Begge cirkler er syet omkring en hulgang med forskelligt antal sting
- at kniplingsyningen i kanten består af rosetter med en hedeboring i midten. Rosetterne er samlet og sat til kraven, muligvis på et senere tidspunkt
- at kraven har været brugt til folkedans omkring år 1900 af en datter fra en af de store hedebogårde i Greve. Hun har muligvis fornyet en ældre krave
Krave med baldyring
Kraven er pillet af en skjorte, og senere er der klippet en runding, så kraven passer bedre om en hals. Baldyringens net er karakteriseret ved store kvadratiske huller med kniplingsbroderi i. Der er ”stolpet” over de tilbageværende tråde mellem hullerne, således at det ligner dobbeltrækker. Dette træk har baldyringen til fælles med f.eks. den norske hardangersyning og dobbeltudskårssyning fra Amager. Kraven har en syet knipling i kanten.
Bemærk
- at baldyringens mønster er skabt af felter udfyldt på kun fire forskellige måder: felt med enkelt bue, felt med åben hulgang, felt med trekant i knaphulssting og felt med stor tak syet på hulgang
- at den syede knipling består af 26 halvcirkler, hver syet af ringe med en tak inden i holdt sammen med en hulgang
- at den syede kniplings hjørner er lavet af fem i stedet for fire ringe
- hvor fint buerne, der er syet i hele broderiets yderkant, følger overgangen fra baldyring til blonde
Afklippet skjortekrave syet med baldyring og omkranset af en syet blonde
Mønsteret på det dobbelte stof består af et granatæble i hvert hjørne og en smallere tæt udsyet bort. Langs ranker og i centrum af blomster ses en del prenede huller såvel i hjørnemotiverne som i den smallere bort. Mellem de to borter er en lænkehulsøm. Den syede blonde består af en tæt og en åben del. I den tætte del afbrydes rækker af knaphulssting af større og mindre kvadratiske huller. Den åbne del af blonden indeholder en række hedeboringe. Det kan betyde, at kraven enten er en sen baldyring, eller at den åbne del af kraven er tilføjet senere, da de større kraver blev moderne i midten af 1800-tallet.
Bemærk
- kædestingsblomsterne i det store hjørnemotiv såvel i som omkring baldyringsgrundene
- at de kvadratiske huller i den smalle bort er udfyldt med trådkryds, som gentages i den tætte del af blonden
- de små buer for enden af bindebåndene
- de yderste små buers tætte række af picoter
