Hedebo og tekstiltyperne
I udstillingen ”Hedebosyning – en verden af variationer” har vi prioriteret de tekstiler, der tilsammen gav den største indsigt i udviklingen og sammensætningen af de vidt forskellige variationer af hvidsyning, som navnet hedebosyning omfatter.
Brudeskjorte med tællesyning på skuldre, manchetter og bryst.
Brudeskjorter
En del broderede skjorter er afleveret til museet som brudeskjorter. I det gamle landbosamfund i første halvdel af 1800-tallet var det en tradition, at der blev syet en særlig skjorte med broderier i anledning af et forestående bryllup. Skjorten blev oftest syet af den kommende hustru og blev efter brylluppet brugt til højtider og fest.
Pyntehåndklæder
Pyntehåndklæderne er ca. 40 cm brede og 150-170 cm lange med to eller tre afsnit med borter. Pyntehåndklæderne blev hængt op ved højtider og fest på det farvede, vævede omhæng på sengen i hedebostuen. Håndklæderne blev syet af pigerne, fra de blev konfirmeret, og udgjorde en del af pigens udstyr. Pyntehåndklæderne gik ofte i arv fra generation til generation.
Knæduge
Knæduge er typisk 90 cm brede og 120 cm lange. Knæduge har deres navn fra den pind, der hang over hedebostuens bilæggerovn. Denne pind hedder en knæ og blev brugt til at hænge fx sokker til tørre på. Til højtider og fest blev stangen pyntet med den broderede knædug.
Stolpestykker
For enden af langbordet, hvor husbond sad, hang ofte et skab i hjørnet udstyret med to snoede søjler. Stolpestykkerne eller stolpeklæderne, som de også kaldes, blev bundet på disse søjler med silkebånd. Stolpestykker findes således altid i par – og ofte er ejerens initialer syet på det ene og et årstal på det andet.
Kraver
I udstillingen optræder to former for kraver. Vi viser de ældre kraver, som er pillet af kvindernes særke, og de senere løse kraver, der er syet til at kunne sættes på skiftende kjoler. Særkekraverne er rektangulære. De løse kraver varierede i form afhængig af den aktuelle mode. Formen fortæller om, hvornår kraverne er lavet.
