Hedebo og motiverne
Hedebosyning indeholder mange gængse motiver, som refererer til såvel kristendommen som til andre religioner og den nordiske mytologi. Vi kan ikke vide, om de kvinder, der broderede hedebosyningerne, var bevidste om motivernes symbolske betydning. Måske reproducerede de motiverne, fordi de syntes, de var smukke eller passede til kvindernes egne evner eller syningens komposition. Alligevel er det interessant, hvilke symbolske betydninger kvinderne gengav i deres broderede tekstiler. Motiverne optrådte ofte parvis i en symmetrisk komposition.
Firkantede hjerter sat sammen to og to. De er syet i dragværk.
Geometriske symboler
Hovedparten af variationerne i hedebosyning gør brug af forskellige geometriske mønstre. Her er det især markant, at den otte-takkede stjerne går igen i stort set alle variationerne. Den otte-takkede stjerne er et Kristus-symbol ligesom mange af de øvrige motiver. Men den otte-takkede stjerne refererer til Nordstjernen og er dermed et symbol på de nordiske folk eller folkekulturer. Også i Indien er stjerne med otte takker et universelt symbol. Rosetten og hjertet blev især karakteristiske figurer i udklipshedebo.
Fauna
I dragværk og rudesyning indgår mange dyremotiver, som alle har referencer til kristendommen og andre religioner i verden. Heste, haner, duer, ørne og måske hjorte, kendte kvinderne fra deres hverdag, men hvad med løver, påfugle og fugl Fønix? Her har kvinderne antageligt kopieret motiverne fra andre syninger og mønsterbøger. Vi ved ikke, om de gennem deres syninger søgte at give tekstilerne en ekstra betydning i valget af motiv, eller om motivet blev valgt ud fra dets æstetiske værdi, den tekniske udfordring eller blot af lyst til forandring. Vidste kvinderne, at løven, ørnen og fugl Fønix var symboler på Kristus selv eller opstandelsen, men at sådanne motiver også refererede til førkristelig kunst både i mellemøsten og hos det hedenske oldtidsfolk?
Flora
I alle variationerne indgår træer og blomster. Livstræet har utallige former: naturalistisk som træstamme med grene, stærkt stiliseret palmetteagtigt, plantet i en livsurne eller vase mv. Livstræet er et gammelt sindbillede på skaberkraft og frugtbarhed. Fra den nordiske mytologi kender vi Yggdrasil. Tulipanen er meget brugt i hedebosyning og omtales som hedeboegnens blomst. I tekstilkunsten kendes den fra de persiske udsmykninger og er formentlig blevet omsat til mønstre i barokken i Europa, hvor løgplanter var eksklusive og moderne. Granatæblet blev et yndet motiv i hedebosyning, måske fordi frugten med kerner egnede sig godt til de udtrukne bunde i ”Hvidsøm” og baldyring. Mange af motiverne genfindes i hedebo-bøndernes øvrige tekstiler fx agehynder men også på andre typer af genstande som møbler og træpaneler.
