Hedebo og elementerne
De enkelte variationer af hedebosyning krævede forskellige grader af broderiteknisk kunnen og håndelag. Hver variation byggede videre på tidligere og tilføjede nye teknikker og former. En færdig hedebosyning bestod af flere elementer: Hulsømme, trendfletninger samt syede blonder, der alle omkransede eller afsluttede de centrale syninger. Det var helheden, der gav hedebosyning dens særlige præg både teknisk og kulturhistorisk.
Trendfletninger er karakteristiske afslutninger på tidlige hedebosyninger. Her ses en løs trendfletning.
Karakteristiske afslutninger
Udover de forskellige variationer indgik en række komplekse teknikker som karakteristiske elementer i hedebosyning. For det første var der trendfletninger og blonder, der ofte afsluttede pyntehåndklæder og knæduge. De blev senere erstattet af købte udgaver af maskinfremstillede frynser og kniplinger. For det andet anvendtes kniplingssyning i baldyring og udklipshedebo til at udfylde net og huller. Denne teknik var hovedbestanddel i omvendt udklipshedebo. Et væsentligt element i kniplingssyning var de syede hedeboringe, hvortil et helt særligt redskab blev udviklet. Nogle af disse syninger bestod næste udelukkende af sammensyede hedeboringe, som ofte var samlet i hedebohjul.
Tekniske udfordringer
Til de enkelte variationer af syninger skulle syersken mestre en række stingtyper. I de syv variationer, som vi deler hedebosyning op i, optræder omkring femten forskellige stingtyper eller små elementer såsom prenede huller eller knuder. Nogle stingtyper gik igen i flere af variationerne men blev brugt i nye former. Det gælder fx fladsyning, som både ses i tællesyning, ”Hvidsøm” og baldyring. Prenede huller indgik i tælle-syning og i den langt senere udklipssyning. Hvidsøm var den variation, som gjorde brug af flest forskellige stingtyper. Det var samtidig den hedebosyning, som var mest unik og i ældre litteratur udpeget som den rigtige hedebosyning. I både dragværk og rudesyning anvendtes kun tre stingtyper. I rudesyningen krævede det til gengæld stor øvelse at afmærke og udklippe de små ruder, der dannede motiverne. Hver variation havde således sine udfordringer.
Kendte elementer
Der er syet monogrammer og årstal på mange af hedebosyningerne. Indgår monogrammer og årstal ikke i selve broderiet, er det karakteristisk, at de er syet i blå og røde korssting omgivet af en krans. I mange af
variationerne indgår hulsømme af forskellig slags til at skille de broderede borter ad. Undertiden viser sømmene sig at være falske hulsømme, der tjener som sammensyninger af forskellige stofstykker i pyntehåndklæder og knæduge.
