Gå til hovedindhold

Vinterferie i uge 7 og 8 (på egen hånd)

Vinterferie med pigen Børt på Grevegård

Indhold

    Vinterferieaktiviteter for børn i uge 7 og 8 på egen hånd

    I skolernes vinterferieuger giver vi børnefamilier lidt ekstra mulighed for at opleve historien i børnehøjde på Grevegård.

    Tag familien med på opdagelse i det stemningsfulde stuehus, hvor I kan opleve, hvordan det var at bo, arbejde og leve på en gård i gamle dage. I får udleveret en guide og med den i hånden, kan I selv gå i pigen Børts fodspor. Børt hed i virkeligheden Birthe, og hun boede på Grevegård hele sit liv.

    I vinterferien fra tirsdag den 14. februar og frem til søndag d. 26. februar kan børnefamilier gå rundt i stuehuset med gå-selv-guiden, der handler om Børt, der boede hele sit liv på Grevegård. Børt voksede op hos sin far Niels Pedersen og mor Ingeborg Nielsdatter sammen med hendes fem andre søskende. Foruden familien var der også en ung pige, to karle, en lilledreng og en fodermester ansat, for Grevegård var den største gård i sognet. Med gå-selv-guiden kan man gå på opdagelse i stuehuset i børnehøjde og lære mere om Børt og resten af familien.

    Du kan også lege gammeldags lege i gården, hvor du kan trille med tøndebånd og gå på stylter, eller du kan brodere med nål og tråd indenfor på museet. 

    Slut besøget af i museets hyggelige café, hvor der er mulighed for, at både børn og voksne kan forkæle maven med nogle af Børts livretter.

     

    Sidst opdateret: 27. januar 2023