Gå til hovedindhold

UDSOLGT. Påskefrokost og fællessang

Vi inviterer til påskefrokost og fællessang, hvor vi markerer overgangen til den lysere årstid.

ARRANGEMENTET ER UDSOLGT. 

Påsken og foråret er på vej, og det skal fejres med et hyggeligt frokost- og fællessangsarrangement.

På menuen vil der være mange historiske retter bl.a. den traditionelle ni-kålssuppe, der skulle sikre godt helbred det kommende år. Du vil også kunne finde rullesild, skidne æg og en ostebombe på buffeten.

Vi indleder arrangementet med at synge en forårs-fællessang eller to, nu hvor muligheden byder sig.

Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær vil desuden fortælle lidt om gamle skikke og traditioner omkring påske.

Tag dine nærmeste med og vær med til at fejre foråret med os på Greve Museum.

Praktisk information

Tid og sted: Torsdag den 4. april kl. 12-13.30 på Greve Museum

Pris: 140 kr. Prisen inkluderer frokost og adgang til museet. Drikkevarer tilkøbes. 

Sidst opdateret: 11. marts 2024