Gå til hovedindhold

Syng julen ind

Denne eftermiddag inviterer museet i samarbejde med Ældre Sagen i Greve indenfor til fællessang, hvor det er julens og vinterens sange, der vil være på repertoiret.

Indhold

    ”Rør blot ikke ved min gamle jul….”

    I kirken er det de samme salmer, der til jul bliver sunget år efter år, og selv om de færreste ved, hvad "myrra skær" er, og temmelig få børn vil påskønne en fane, så de kan lege "fændrik", synger vi de samme julesange, når vi går rundt om træet.

    Julen er traditionernes fest, og når det kommer til julens sange og musik, er vi ekstraordinært uvillige til at prøve noget nyt. Denne eftermiddag lover museumsinspektør Kamilla Hjortkjær derfor også, at det først og fremmest er de kendte jule- og vintersange, der vil være på repertoiret til eftermiddagens fællessang.

    Hun vil lede fællessangen fra flyglet og vil også fortælle lidt om historierne, forfatterne og komponisterne, der står bag de kendte og elskede julesange.

    Nyd det julepyntede museum

    Der vil også være rig mulighed for at nyde op til flere julepyntede træer samt julepynt i både moderne og i ældre udgave. Årets juleudstilling byder på ”Jul i Nøddebo Præstegård”, hvor vi både fortæller om romanen bag det kendte teaterstykke, den lokale forbindelse til Greve Præstegård og tager et lidt nærmere kig på vores juls historie.

    I museets café står det flotte juletræ pyntet med julepynt broderet i hedebosyning og i udstillingen i museets stuehus er der pyntet op som i gamle dage.

    I museets café vil der i pausen være mulighed for at købe æbleskiver og julesmåkager.

    Køb billet

    Sidst opdateret: 22. november 2021