Gå til hovedindhold

Syng julen ind på Greve Museum

Torsdag den 30. november kl. 13 inviterer museet indenfor til fællessang, hvor det er julens hyggelige sange og fortællinger, der vil være på programmet.

Sanghæfte med julens salmer og sange

”Rør blot ikke ved min gamle jul…”

I kirken er det de samme salmer, der til jul bliver sunget hvert år, og år efter år synger vi også de samme julesange, når vi går rundt om træet. Julen er traditionernes fest, og når det kommer til julens sange og musik, er vi ekstraordinært uvillige til at prøve noget nyt.

Denne eftermiddag lover museumsinspektør Kamilla Hjortkjær derfor også, at det først og fremmest er de kendte julesange, der vil være på repertoiret.  

Ingen jul uden kager, så derfor serverer caféen selvfølgelig lækker kage til arrangementet. 

Praktisk information

Tid og sted: Arrangementet finder sted i den stemningsfyldte museumscafé torsdag den 30. november kl. 13 – 14.30.

Pris: 75 kr. pr. person. Prisen inkluderer entré og servering.

Tilmelding: Skriv til kmi@greve.dk senest d. 27. november.

Eftermiddagen er tilrettelagt således, at arrangementet særligt tilgodeser ældre borgere.

Sidst opdateret: 20. november 2023