Sommerferie for hele familien på Grevegård
I juli kan hele familien besøge den gamle gård i Greve og prøve kræfter med sjove aktiviteter som gamle lege, gå på sylter, vaske tøj på gammeldags manér og skabe badass motiver ved perleplader eller broderi.
)
Kom til sommerferiehygge på museet, gå på opdagelse og prøv kræfter med, at…
- Lege gamle lege, som at gå på stylter, trille tøndebånd og ride på de søde kæpheste
- Vaske tøj på gammeldags manér
- Lave badass broderier og flotte perleplader
- Lede efter fuglene i Legelunden
- Besøge den gamle skolestue
- Gå bandeordsjagt i særudstillingen Broderist x Greve Museum - Fuck bagsiden
Når sulten melder sig, er caféen åben med hjemmelavede og børnevenlige retter.
Hvis I er mere end 10 personer, skal I anmelde jeres ankomst på museum@greve.dk, så vi kan tage bedst muligt imod jer.
Praktisk:
Aktiviteterne er selvkørende og finder sted alle dage (undtagen mandage) den 1. til 31. juli kl. 11-15.
Pris:
Børn: 30 kr. for materialer (inkluderer et aktivitetskort).
Voksne: Alm. entré.
Billetter købes på dagen.