Gå til hovedindhold
Onsdag og torsdag i ulige uger

Håndarbejdscafé

Greve Museum inviterer til en håndarbejdscaféer onsdage og torsdage i ulige uger.

Skønt broderi lavet i håndarbejscaféen, der finder sted hver anden uge

Temaer for kommende håndarbejdscaféer

Onsdag den 9. og 10. april kl. 11.45 (begge dage) bliver vi klogere på farvernes univers.

Susana E. Skouborg vil med sin store viden fortælle lidt om farvernes betydning og indvirkning på os alle.

Farverne har et stærkt og visuelt sprog, der skaber trivsel og ro i vores hjem og vores kreative arbejde.

Hvad enten du strikker, broderer, hækler, orkerer eller noget helt femte, så tag dit håndarbejde med og få en hyggelig dag sammen med andre, der også elsker at være kreative.

Måske er du helt ny og har brug for hjælp til at slå masker op eller til at læse en opskrift. Det kan også være, at du allerede er i fuld gang. Måske er du færdig med et broderi, som du nu skal have monteret. Eller måske har du en idé, men mangler hjælp til at omsætte den til dit eget design.

I caféen vil det være muligt at få hjælp og gode råd af Jeannie Leth, som gennem et langt arbejdsliv har arbejdet som designer indenfor tekstil og håndarbejde.

Vi mødes onsdag og torsdag ulige uger kl. 11-14.

Vi er glade for, at så mange deltager i håndarbejdscaféerne. For at sikre at der er god plads og tid til alle, anbefaler vi, at nogle deltager om onsdagen og andre om torsdagen. På den måde kan vi skabe den bedst mulige oplevelse for alle.

Tilmelding: Der er ingen tilmelding til selve håndarbejdscaféen. 

Mad og drikke: Kaffe/te, kage og frokost kan købes i museets café til fordelagtige priser. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad i cafeen. 

Entré: Det koster almindelig entré at deltage i håndarbejdscafé. Du kan med fordel købe et årskort første gang, du deltager. 

OBS! Torsdag den 19. juni 2025 er der desværre ikke håndarbejdscafé.

Sidst opdateret: 26. marts 2025